
Yoga For Alle

Yoga – For krop, sind og velvære
Yoga handler om at være til stede i nuet og skabe balance mellem krop og sind. I en travl hverdag fyldt med stress og jag kan yoga være et frirum, hvor du vender blikket indad og finder ro. Jeg tilbyder forskellige yogaformer, der passer til alle niveauer og behov – fra blid, hensyntagende yoga til dybt afstressende yoga i hvile.
Hvad er yoga?
Yoga er en fysisk disciplin, der kombinerer bevægelse, åndedrætsøvelser og mental tilstedeværelse. Oprindeligt betyder yoga “at forene,” og målet er at skabe harmoni mellem krop og sind. Uanset om du ønsker at styrke din krop, finde ro i sindet eller lindre fysiske skavanker, kan yoga hjælpe dig på vejen mod større velvære.


Mine yogaformer
Skavankayoga – Hensyntagende yoga
Denne blide yogaform er tilpasset dig, der har udfordringer med bevægeapparatet, såsom gigt, rygproblemer eller andre skavanker. Vi arbejder med åndedrætsøvelser og blide yogastræk, hvor der tages individuelle hensyn. Hver session afsluttes med elementer fra yoga i hvile, som aktiverer kroppens antistress-system, forbedrer søvnkvaliteten og hjælper dig med at finde dyb afslapning.
Bemærk: For at deltage skal du kunne komme op og ned fra en yogamåtte på gulvet.
Yoga i hvile – Dyb afslapning
Yoga i hvile er en unik yogaform, hvor kroppen støttes med hjælpemidler og bringes ind i dyb hvile. Her handler det om at gøre mindst muligt – du giver slip på spændinger og stress, samtidig med at kroppens naturlige udrensning aktiveres.
Fordele ved yoga i hvile:
- Lindrer spændinger og stress
- Skaber en velgørende ro i sindet
- Forbedrer søvn og generelt velvære
Alle kan have glæde af denne yogaforms dybe virkning.
Yin Yoga – Arbejd med bindevævet
Yin yoga er en meditativ yogaform, der fokuserer på bindevævet i kroppen. Vi arbejder med dybe stræk, der løsner spændinger og skaber bedre flow og plads i kroppen. Denne praksis kan give dig en følelse af frihed, fleksibilitet og indre ro.
Yogaterapi tilpasset dig
Yogaterapi tager udgangspunkt i dig og dine behov, lige der hvor du er nu, og giver dig mulighed for at:
- Lære at bruge yoga-værktøjer til at opnå større nærvær og velvære i din hverdag
- Styrke dit indre kompas og skabe balance mellem krop og sind
Yogaterapi er en personlig og nærværende oplevelse, der typisk består af:
- Samtale om dine behov og mål
- Særligt udvalgte yogaøvelser og åndedrætsøvelser
- Meditationsteknikker til ro og fokus
- Kropsterapi, massage og afspænding
Yogaterapi er ideelt, hvis du ønsker en skræddersyet tilgang, der støtter dig i din personlige udvikling og velvære.
